Sygdomme i tandkødet, såsom parodontitis, har længe været kendt for at være forbundet med mange kroniske sygdomme. Et studie undersøgte, hvor godt mundens sundhed kan forudsige udviklingen af forskellige kroniske sygdomme over en 10-årig periode [1].
Ifølge professor Timo Sorsa fra Instituttet for Mund-, Kæbe- og Ansigtssygdomme ved Helsinki Universitet, viste studiet [1] en tydelig sammenhæng, især mellem parodontitis – tab af støttevæv omkring tænderne – og diabetes. Ud over diabetes ser parodontitis dog også ud til at have en vis sammenhæng med risikoen for prædiabetes, såsom metabolisk syndrom.
Tosidig effekt – forøgede omkostninger
Personer med diabetes har cirka tre gange så høj risiko for at udvikle tandkødsbetændelse og parodontitis. Samspillet mellem parodontitis og diabetes er gensidigt.
– Diabetes øger risikoen for parodontitis, mens den kroniske inflammation forbundet med parodontitis samtidig forringer blodsukkerreguleringen. Omvendt kan tidlig eller skjult parodontitis forværre diabetes, gøre diagnosen vanskeligere og komplicere opnåelsen og vedligeholdelsen af et stabilt behandlingsniveau, siger Sorsa.
En vellykket behandling af parodontitis har positiv effekt på diabetesbehandlingens resultater og reducerer omkostningerne. På samme måde kan effektiv diabetesbehandling bremse parodontitis’ progression og dermed mindske behandlingsomkostningerne.
Da sammenhængen mellem mundsundhed og diabetes er så tydelig, mener Sorsa, at både den generelle og den orale sundhed hos diabetespatienter bør vurderes samlet for at opnå det bedste behandlingsresultat.
– I sundhedsvæsenet bør patienternes generelle og orale sundhed ses som en helhed, fordi vores forskning viser, at sygdommene – selv skjult – har en skadelig og langvarig effekt på hinanden, understreger han.
– De indbyrdes påvirkninger mellem sygdommene medfører også stigende omkostninger for både samfundet og patienten, da de gør diagnoser og behandlinger mere komplicerede og dyre. Konsekvenserne er betydelige både for folkesundheden og for økonomien, fortsætter han.
Ubehandlet tandkødssygdom er spild af sundhedsressourcer. Både patient og samfund får lettere adgang til bedre resultater, hvis mundsundhedens betydning genkendes tidligere, siger Sorsa.
– Hvis en læge forsøger at balancere diabetes, men ignorerer en skjult tandkødssygdom, bliver diabetes sværere at kontrollere. Insulin og penge bruges unødvendigt, hvis patienten har en latent tandkødssygdom, som ikke nødvendigvis er synlig.
Den antibakterielle Lumoral-behandling kan være særligt nyttig for diabetikere, da diabetes markant øger risikoen for mundsygdomme som tandkødsbetændelse og parodontitis.
Ved regelmæssig brug hjælper Lumoral diabetikere med at opretholde bedre mundhygiejne og understøtter samtidig immunsystemet. Dette kan reducere risikoen for systemisk inflammation og fremme bedre blodsukkerkontrol samt generelt velvære. [2]
Kilder:
Lähteitä:
1: Heikkilä Pia, Niskanen Leo, But Anna, Sorsa Timo, Haukka Jari, Oral health associated with incident diabetes but not other chronic diseases: A register-based cohort study. Frontiers in Oral Health 3/2022. DOI: 10.3389/froh.2022.956072.
2: Pakarinen, S.; Saarela, R.K.T.; Välimaa, H.; Heikkinen, A.M.; Kankuri, E.; Noponen, M.; Alapulli, H.; Tervahartiala, T.; Räisänen, I.T.; Sorsa, T.; Pätilä, T. Home-Applied Dual-Light Photodynamic Therapy in the Treatment of Stable Chronic Periodontitis (HOPE-CP)—Three-Month Interim Results. Dent. J. 2022, 10, 206. https://doi.org/10.3390/dj10110206