Tandplejen arbejder dagligt med at kontrollere biofilm hos patienter med gingivitis og parodontitis. Trods omhyggeligt udført depuration, individuelt tilpassede mundhygiejneinstruktioner og regelmæssig opfølgning, er der fortsat en velkendt klinisk udfordring: patienter, hvor inflammationen ikke stabiliseres, eller hvor den vender tilbage mellem besøgene (Sanz et al., 2020).
Det er blevet stadig mere interessant at finde alternativer inden for egenomsorg, som kan supplere den professionelle indsats og bidrage til forbedrede behandlingsresultater. Lumoral er et CE-mærket medicinsk udstyr med lysaktiveret, antibakteriel fotodynamisk terapi.
Metoden har vækket opsigt inden for forskningsverdenen, blandt andet hos professor Timo Sorsa, som er en af de mest fremtrædende forskere inden for parodontologi både nationalt og internationalt. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Karolinska Institutet i april 2026.
Formålet med metoden er at reducere den bakterielle biofilm, som er den primære årsag til både gingivitis og parodontitis. Den kliniske evidens er blandt andet blevet styrket gennem HOPE-CP-studiet (2026), hvor ca. 200 patienter i parodontal vedligeholdelsesbehandling blev fulgt i seks måneder.
Resultaterne viste, at 51 procent af de patienter, der anvendte Lumoral, opnåede klinisk sundt tandkød – defineret som BOP <10 procent – sammenlignet med 23 procent i kontrolgruppen. Derudover så man signifikante forbedringer i plakniveauer, blødning ved sondering og overordnet parodontal stabilitet. Der blev ikke rapporteret om nogen alvorlige bivirkninger.
Samlet set indikerer dette, at regelmæssig brug i hjemmet kan give en klinisk relevant tillægseffekt udover konventionel mundhygiejne, især i vedligeholdelsesfasen, hvor stabilitet over tid er helt central (Pakarinen, S et al., 2026).
Ud fra et klinisk perspektiv er det særligt relevant, at metoden som tillægsbehandling også kan påvirke bakterier i områder, der er svære at nå med mekanisk renholdelse.
Relevante patientgrupper i den kliniske hverdag
I den kliniske hverdag fremtræder der flere patientgrupper, hvor denne type supplement kan være særligt relevant.
Et tydeligt eksempel er patienter i parodontal vedligeholdelsesbehandling, som på trods af regelmæssige besøg udviser vedvarende blødning ved sondering. Her kan en forstærket daglig biofilmkontrol bidrage til at sænke den inflammatoriske belastning mellem behandlingerne og dermed forbedre den langsigtede stabilitet (Lang & Tonetti, 2003).
En anden gruppe er patienter, som trods gentagne instruktioner ikke opnår en tilfredsstillende plakkontrol. Årsagerne kan være både tekniske vanskeligheder og manglende adhærens (compliance). I disse tilfælde kan Lumoral bidrage til en forbedret biofilmkontrol, selv når den mekaniske renholdelse ikke er optimal (Marsh, 2010).
Implantatpatienter er ligeledes en relevant gruppe, hvor kravene til effektiv plakkontrol er høje, og hvor renholdelsen ofte er teknisk mere krævende. Teknologien kan bidrage til at mindske risikoen for peri-implantær inflammation, særligt hos patienter med tidligere mukositis eller peri-implantitis (Renvert et al., 2009).
Hos ældre patienter eller personer med nedsat motorik kan egenomsorgen være en betydelig udfordring. Her kan en metode, som ikke er lige så afhængig af finmotorik, være et værdifuldt supplement, og i visse tilfælde vil den også kunne udføres med hjælp fra pårørende eller plejepersonale (Sanz et al., 2020).
Lumoral har en potentielt vigtig funktion hos højrisikopatienter, eksempelvis personer med diabetes eller andre tilstande forbundet med en øget tendens til inflammation. Selvom evidensen på dette område stadig er under udvikling, er der en rationel klinisk logik i at forstærke biofilmkontrollen hos disse grupper (Herrera D et al., 2024).
Anvendelse
Patienten skyller med den lysfølsomme væske Lumorinse, placerer derefter lysenheden Lumoral i munden i ti minutter og afslutter med tandbørstning samt renholdelse mellem tænderne.
Anvendelsesfrekvensen kan variere fra daglig brug til et par gange om ugen, afhængigt af mundstatus og behandlingsmål. Anbefalingen bør altid kobles til patientens individuelle risikoprofil och følges op med konkrete kliniske parametre, såsom reduceret blødning, plakkontrol og lommemåling.
Anbefalede behandlingsintervaller
-
Intensiv opstart ved tandkødsproblemer eller plak: 1–2 gange dagligt i en periode på 4–6 uger.
-
Langsigtet vedligeholdelse: 2 gange om ugen for at forebygge plakdannelse og bevare en god mundhygiejne.
-
Efter behov: Da Lumoral ikke udvikler bakterieresistens, kan metoden anvendes dagligt efter behov.
Den kliniske effekt er afhængig af en tydelig patientkommunikation, hvor formål, forventninger og opfølgning afklares i fællesskab mellem behandler og patient. Dette muliggør en mere struktureret og langsigtet behandlingsstrategi, hvor den professionelle indsats og egenomsorgen spiller sammen om at reducere sygdomsaktiviteten og bevare den parodontale stabilitet.
Teksten er oversat fra den originale artikel.
Kilder:
Herrera, D., Sanz, M., Shapira, L., Brotons, C., Chapple, I., Frese, T., Graziani, F., Hobbs, F. D. R., Huck, O., Hummers, E., Jepsen, S., Kravtchenko, O., Madianos, P., Molina, A., Ungan, M., Vilaseca, J., Windak, A., & Vinker, S. (2024). Periodontal diseases and cardiovascular diseases, diabetes, and respiratory diseases: Summary of the consensus report by the European Federation of Periodontology and WONCA Europe. European Journal of General Practice, 30(1), 2320120. https://doi.org/10.1080/13814788.2024.2320120
Lang, N. P., & Tonetti, M. S. (2003). Periodontal risk assessment (PRA) for patients in supportive periodontal therapy. Journal of Clinical Periodontology, 30(5), 371–379.
Pakarinen, S., Välimaa, H., Heikkinen, A. M., Noponen, M., Alapulli, H., Saarela, R. K. T., Tervahartiala, T., Räisänen, I. T., Sorsa, T., Sakellari, D., & Pätilä, T. (2026). A randomized controlled trial of home-applied dual-light photodynamic therapy during supportive periodontal care (HOPE-CP study). Journal of Periodontology. Advance online publication. https://doi.org/10.1002/jper.70082
Renvert, S., Roos-Jansåker, A. M., & Claffey, N. (2009). Non-surgical treatment of peri-implant mucositis and peri-implantitis. Journal of Clinical Periodontology, 36(Suppl 10), 144–150.
Sanz, M., Herrera, D., Kebschull, M., Chapple, I., Jepsen, S., Beglundh, T., & Sculean, A. (2020). Treatment of stage I–III periodontitis—The EFP S3 level clinical practice guideline. Journal of Clinical Periodontology, 47(Suppl 22), 4–60.
