Verdenshjertedag 2023: Spotlight på sammenhængen mellem mund- og hjertesundhed

Mundtlig sundhed har længe været kendt for at være forbundet med menneskers generelle velvære. Forskning afslører dog en dybere forbindelse: forbindelsen mellem mundsundhed og hjertevelvære.

Verdens hjerteforenings (WHF) lancerede Verdens Hjerte Dag, der fejres årligt den 29. september. Formålet med temadagen er at rette opmærksomheden mod hjerterne og opfordre til handling for at fremme hjertehelse.

Hjerte- og karsygdomme er den førende dødsårsag i de vestlige lande. De mest almindelige hjerte- og karsygdomme er koronararteriesygdom, hjertesvigt og cerebrovaskulære sygdomme. Årligt dør over 20,5 millioner mennesker af disse sygdomme. Hjerte- og karsygdomme påvirker hjertet og blodkarrene og fører til alvorlige, potentielt livstruende komplikationer. Ifølge WHF kunne 80 procent af de for tidlige dødsfald forårsaget af sygdommen dog være forebyggelige.

– Ved at lave små ændringer i vores livsstil kan vi bedre håndtere vores hjertehelse og overvinde hjerte- og karsygdomme, opfordrer WHF.

Sådanne ændringer inkluderer blandt andet handlinger, der hjælper med at forbedre mundsundheden. God mundhygiejne handler om mere end blot et smukt smil. At passe på tænderne og munden er vigtigt, da selv tilsyneladende harmløse mundproblemer kan udsætte os for alvorlige sygdomme.

Orale patogener er ikke begrænset til munden

Tommi Pätilä, hjerte- og organtransplantationskirurg ved det nye børnehospital (HUS), understreger, at en sund hjerte forudsætter en velfungerende mund og omhyggelig daglig mundhygiejne. Bakterier i mundens biofilm forårsager 95 procent af tandproblemerne.

– Enkle foranstaltninger, såsom regelmæssig tandbørstning, rengøring af tandmellemrum og regelmæssige tandlægebesøg, kan hjælpe med at forebygge opblussen af tandkødsbetændelse og samtidig minimere risikoen for, at bakterier fra munden eller deres strukturer kommer ind i blodbanen og spreder sig til andre dele af kroppen, siger Pätilä.

Selv ved blot at tygge mad kan bakterier, der forårsager mundinfektioner, komme ind i kroppen gennem betændte tandkød. Dette fører til en vedvarende inflammatorisk tilstand i kroppen, der f.eks. udsætter os for hjerte- og karsygdomme.

– De mest alvorlige pludselige problemer opstår dog, når levende bakterier inficerer hjerteklapperne, fortsætter Pätilä.

I 2016 udførte Pätilä en operation for en svær bakteriel hjerteklapbetændelse, hvilket gav ham motivationen til at påvirke mundsundheden.

– Det viste sig, at årsagen til patientens alvorlige hjerteinfektion var bakterier, der stammede fra munden. På det tidspunkt vidste jeg, at der måtte gøres noget for at bekæmpe de sygdomsfremkaldende og sygdomsforårsagende resterende plakker i munden.

Pätilä er en af tre finske forskere, der har udviklet den antibakterielle Lumoral-metode. Lumoral er en patenteret medicinsk enhed, der behandler og forebygger mundsygdomme derhjemme. Med Lumoral-behandlingen kan man fjerne 99,99 % af plakkebakterierne fra tandoverfladerne.

Forebyggelse og tidlig diagnose er vigtige

– Modsat den almindelige opfattelse kan en tandbørste kun fjerne cirka 60 procent af mundens biofilm. Det er ikke underligt, at karies og tandkødsbetændelse er nogle af de mest almindelige sygdomme i verden. Hvis vi vil forbedre behandlingsresultaterne for mundsygdomme, må vi tage fat på den plak, der forbliver efter tandbørstning, understreger Timo Sorsa, professor i tand- og kæbesygdomme ved Helsingfors Universitet.

I Finland lider anslået op til to tredjedele af personer over 30 år af parodontitis. Denne almindelige tandkødssygdom kan, hvis den ikke behandles, føre til tab af tænder – men den er også forbundet med alvorlige hjertebegivenheder. En undersøgelse viser, at den første hjerteanfald er 30 procent mere almindelig blandt dem, der lider af parodontitis, sammenlignet med jævnaldrende raske personer (3).

En undersøgelse offentliggjort i Journal of Periodontology viser, at personer med parodontitis har næsten dobbelt så stor risiko for at udvikle koronararteriesygdom (CAD) som dem med sunde tandkød (4).

I en rapport fra European Journal of Preventive Cardiology fra 2020 konstateres det, at dårlig mundsundhed var forbundet med en øget risiko for hjerte- og karsygdomme, især blandt dem med tandkødssygdom (5).

Professoren understreger, at forebyggelse af parodontitis er afgørende for at opretholde patientens mund- og generelle sundhed.

– Ubehandlet parodontitis fører til lavgradig betændelse, som påvirker hele kroppen og kan forårsage alvorlige sygdomme som hjerte- og karsygdomme, diabetes, Alzheimers sygdom og endda kræft.

Parodontitis kan identificeres på få minutter

Professor Sorsa påpeger, at forebyggelse og hurtig diagnose af parodontitis på lang sigt er fordelagtigt ikke kun for patienten selv, men også for folkesundheden og økonomien. I dag er der gode muligheder med moderne diagnose- og behandlingsmetoder, som revolutionerer hele tandlægeområdet.

Professor Sorsa har i mange år fokuseret sin forskning på udviklingen af en immunologisk hurtigtest for aktiv matrixmetalloproteinase-8 (aMMP-8). Denne hurtigtest kan afsløre, om der er en nedbrydningsproces i tandkødet, der indikerer parodontitis, før det kan ses med det blotte øje. Testen kan udføres af enten en sundhedsprofessionel eller af forbrugeren selv derhjemme – ligesom man gør med en Covid-19-antigentest eller en traditionel graviditetstest (6).

– Med aMMP-8-hurtigtesten kan man måle og vurdere det aktive vævstab og risikoen for progression af parodontitis på fem minutter i tandlægestolen, non-invasivt og uden at forstyrre det undersøgte væv. Testen supplerer diagnosticering, overvågning og vedligeholdelse af parodontitis og peri-implantitis, forklarer professor Sorsa.

Når der diskuteres nye behandlings- og forebyggelsesmetoder for parodontitis, fremhæver professoren Lumoral-behandlingen. Lumoral beskrives som et medicinfrit alternativ til behandling og forebyggelse af alvorlige tandkødssygdomme.

– Lumoral forbedrer tandbørstens effekt, og undersøgelser viser, at enheden væsentligt forbedrer resultaterne af professionel tandpleje. Enheden kan samtidig reducere behovet for traditionelt anvendte medicinske behandlinger for tandkødssygdomme, som antibiotika og klorhexidin.

Lumoral-behandlingen, som er baseret på fotodynamisk terapi (lyseaktiveret antibakteriel effekt), bremser plakdannelsen og reducerer betydeligt belastningen af skadelige bakterier i munden. Produktet er egnet til brugere i alle aldre, men anbefales især til dem, der har identificerede problemer med almindelige mundsygdomme, karies og tandkødssygdomme (2). 

kilder:

1. https://world-heart-federation.org/news/deaths-from-cardiovascular-disease-surged-60-globally-over-the-last-30-years-report/
2. Pakarinen, S., Saarela, R. K. T., Välimaa, H., Heikkinen, A. M., Kankuri, E., Noponen, M., Alapulli, H., Tervahartiala, T., Räisänen, I. T., Sorsa, T., & Pätilä, T. (2022). Home-Applied Dual-Light Photodynamic Therapy in the Treatment of Stable Chronic Periodontitis (HOPE-CP) Three-Month Interim Results. Dentistry Journal, 10(11), [206]. https://doi.org/10.3390/dj10110206
3. Rydén L, Buhlin K, Ekstrand E, de Faire U, Gustafsson A, Holmer J, Kjellström B, Lindahl B, Norhammar A, Nygren Å, Näsman P, Rathnayake N, Svenungsson E, Klinge B: Periodontitis Increases the Risk of a First Myocardial Infarction. A Report From the PAROKRANK Study. 13.1.2016 Circulation. 2016;133:576–583 https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.115.020324
4. Nesarhoseini V, Khosravi M. Periodontitis as a risk factor in non-diabetic patients with coronary artery disease. ARYA Atheroscler. 2010 Fall;6(3):106-11. PMID: 22577425; PMCID: PMC3347825.
5. Pirkko J Pussinen, Eija Könönen, Oral health: A modifiable risk factor for cardiovascular diseases or a confounded association?, European Journal of Preventive Cardiology, Volume 23, Issue 8, 1 May 2016, Pages 834–838, https://doi.org/10.1177/2047487316636506
6. Sorsa, T., Lähteenmäki, H., Pärnänen, P., Tervahartiala, T., Mäkitie, A. Pätilä, T. &   Räisänen, I. T., (2022). Aktiivisen MMP-8:n vieritestaus ja pikadiagnostiikka, Suomen Hammaslääkärilehti 2022; 14: 26–33.