"Hvorfor bliver patienten ikke motiveret?" – Tips til mundhygiejneprofessionelle om patientcentreret kommunikation

"Hvorfor bliver patienten ikke motiveret?" – Tips til mundhygiejneprofessionelle om patientcentreret kommunikation

Motiverende samtale er en metode, der gør det muligt for sundhedspersonale effektivt at støtte patienter i at ændre adfærd og i deres egenomsorg af mundhygiejne. Metoden er baseret på at respektere patientens autonomi og fremme et ligeværdigt samarbejde, og hjælper patienten med at finde sine egne motivationsfaktorer for at opretholde sundheden. Reima Saarinen, ekspert i motiverende samtale fra Motiverende Samtale Uddannelsestjenester Oy, deler sine erfaringer med, hvordan metoden kan være et vigtigt redskab i mundhygiejnesektoren og støtte fagfolk i at øge patienternes engagement og forbedre behandlingsresultaterne.

Reima Saarinen forklarer, at motiverende samtale adskiller sig fra andre kommunikationsteknikker i sundhedssektoren ved sin patientcentrerede tilgang, empati og fokus på selvbestemmelse. I stedet for at sundhedspersonalet påtager sig en vejledende eller autoritær rolle, fungerer fagpersonen som en samtale- og forandringspartner for patienten.

Eksempel i praksis

Motiverende samtale anvendes ofte i behandling af misbrugsproblemer, vægtkontrol, rygestop samt håndtering og forebyggelse af kroniske sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme – og også for at fremme mundsundhed.

“Denne tilgang hjælper patienten med at finde sine egne motivationsfaktorer og håndtere de modstridende følelser, der kan opstå i forbindelse med adfærdsændringer,” understreger Saarinen.

Ifølge Saarinen er motiverende samtale især nyttig i langvarige adfærdsændringer, som kræver vedvarende engagement og selvbestemt beslutningstagning.

Saarinen giver et eksempel på en 45-årig kvinde, der har kæmpet med at opretholde sin mundhygiejne på grund af en travl hverdag. Tandplejeren bruger motiverende samtale for at støtte patienten. Samtalen begynder med åbne spørgsmål, der udforsker patientens oplevelser med mundpleje. Gennem reflekterende lytning bliver patienten opmærksom på problemerne og målene, såsom vigtigheden af regelmæssig tandbørstning. Tandplejeren foreslår påmindelser og opfølgende besøg for at hjælpe patienten, hvilket forbedrer hendes engagement i mundplejen og øger hendes forståelse for mundhygienens betydning for den generelle sundhed.

Ifølge Saarinen er det overordnede mål med motiverende samtale at hjælpe mennesker med at forpligte sig til langvarige, gavnlige ændringer – som i dette eksempel at forbedre mundhygiejnen for at fremme mundsundheden. Engagement i egenomsorg kan svækkes af forskellige årsager, såsom mangel på viden, praktiske barrierer eller tidligere negative oplevelser. Saarinen understreger, at det er vigtigt for fagfolk at forstå disse barrierer for effektivt at støtte patienter i at opretholde mundsundhed.

Saarinen siger, at tandplejefagfolk kan bruge motiverende samtale til at skabe en positiv og støttende interaktion med patienterne.

"Reflekterende lytning og empati er vigtige færdigheder, som fagfolk kan bruge for at sikre, at de forstår patientens bekymringer. Åbne spørgsmål, positiv feedback og støtte af patientens autonomi er også nøglefaktorer for at øge engagementet," understreger han.

Udfordringer ved traditionel kommunikation

Patientens og sundhedspersonalets kommunikationsforhold er afgørende for behandlingens succes og resultat. "God kommunikation øger patientens tillid, engagement i behandlingen og hjælper med at imødekomme patientens individuelle behov," siger Saarinen.

Saarinen advarer tandplejeprofessionelle mod de mest almindelige kommunikationsfejl, såsom overdreven vejledning og fordømmende holdninger til forsømmelse af mundhygiejnen. "Sådanne tilgange kan skabe modstand og mindske patientens villighed til at deltage i samtalen og forpligte sig til ændringer. I stedet bør fagfolk spørge patienten om deres tanker og ønsker, før de giver råd. Manglende empati kan distancere patienten, så aktiv lytning og accept er vigtige i kommunikationen."

Saarinen understreger, at tandplejepersonalet bør fremhæve betydningen af mundhygiejne som en del af den generelle sundhed. Forskning viser, at et balanceret mundmikrobiom er afgørende for menneskets generelle sundhed og mentale velvære, lige så vigtigt som for eksempel tilstrækkelig søvn, som har været bredt diskuteret i medierne. Sundhedseksperter understreger også vigtigheden af hurtigt at behandle mundinfektioner, da bakterier i munden kan sprede sig til blodbanen og forårsage en systemisk betændelse, som påvirker hele kroppen.

Ifølge Saarinen betyder effektiv fremme af mundhygiejne ikke kun at dele information, men også at forstå patientens hverdag på en empatisk og motiverende måde. Saarinen stødte på motiverende interview i slutningen af 1990'erne på et seminar om behandlingens forpligtelse, hvilket førte ham og hans kollegaer til at vedtage en anderledes tilgang til patientforhold. Efter at have uddannet sig under William Miller og Steven Rollnick i England i 2009, grundlagde han i 2016 sit eget firma, Motivoiva Haastattelu Koulutuspalvelut Oy, som fokuserer på at uddanne social- og sundhedspersonale i motiverende interview. Han har modtaget meget positiv feedback fra sine kursister, som har haft succes med at anvende lærdommen i deres daglige arbejde.

Motiverende interview er et værdifuldt værktøj, der forbedrer patienternes forpligtelse til behandlingen. Det kan anvendes i det daglige arbejde med små ændringer, som f.eks. at bruge åbne spørgsmål, reflekterende lytning, positiv feedback og empatiske kommentarer, der styrker den patientcentrerede behandling uden store ændringer i rutinerne.

"Selvom motiverende interview virker enkelt, kræver effektiv implementering en betydelig indsats fra både medarbejderen og arbejdsgiveren," bemærker Saarinen. Han understreger betydningen af god grunduddannelse og praktisk træning, så fagfolk kan styrke deres relationer til patienterne og forbedre behandlingens kvalitet.

Træning i motiverende interview er blevet mere udbredt, især inden for områder, hvor interaktion spiller en central rolle, såsom socialt arbejde, primær sundhedspleje, tandpleje, fysioterapi og mental sundhed. Træning tilbydes på forskellige uddannelsesinstitutioner, og fjernundervisning har vundet i popularitet.

"Der er behov for yderligere træning i motiverende interview, da metoden er velkendt for mange fagfolk, men den praktiske erfaring varierer. En dyberegående træning ville hjælpe med at udvikle færdigheder og give bedre oplevelser for patienter og klienter," siger Saarinen.

Ifølge Saarinen er motiverende interview et effektivt værktøj til at hjælpe patienter med at overvinde barrierer for at opretholde mundhygiejne og skabe et positivt, støttende forhold, der motiverer patienten til at forpligte sig til egenomsorg. Dens anvendelse beriger patientkontakterne og forbedrer patienternes engagement i tandpleje.

"Metoderne fra motiverende interview kan anvendes i det daglige arbejde med små justeringer. Brug af åbne spørgsmål, reflekterende lytning, positiv feedback og en empatisk tilgang styrker patientcentreret pleje uden store ændringer i rutinerne," siger Saarinen.

Tandplejeprofessionelle kan fremme brugen af mundhygiejneteknologien Lumoral ved at tilbyde patienten information om dens fordele på en blid og motiverende måde, især hvis patienten har svært ved at opretholde regelmæssig tandbørstning. Nøglefærdigheder og principper fra motiverende interview, som empati, åbne spørgsmål, reflekterende lytning, positiv feedback og respekt for patientens værdier, er afgørende i denne proces.

Implementeringen af Lumoral kan understøttes gennem en empatisk samtale, hvor patienten ser det som en løsning, der tager hensyn til deres behov. På denne måde kan fagpersonen støtte både introduktionen af Lumoral og patientens motivation for at tage ansvar for sin mundhygiejne på en måde, der føles muligt og opnåeligt.

"For en nybegynder er det vigtigt at fokusere på at udvikle grundlæggende færdigheder, handle empatisk og respektere patientens autonomi, undgå dømmende holdninger, overdreven vejledning og hastværk, så patienten oplever samtalen som tryg og opmuntrende," afslutter Saarinen.

Effektiv patientvejledning: 10 tips til tandplejeprofessionelle baseret på motiverende interview

Med disse tips kan fagfolk støtte patienterne på en motiverende måde, forbedre deres engagement i mundhygiejne og fremme sundhed.

  1. Lyt og vis empati: Brug reflekterende lytning for at forstå patientens følelser og bekymringer. Empatisk lytning øger tilliden og åbner op for samtalen om udfordringerne ved mundhygiejne.

  2. Stil åbne spørgsmål: Stil spørgsmål, der hjælper patienten med at udtrykke sine egne synspunkter om mundhygiejne. For eksempel: "Hvilken fordel ser du ved god mundhygiejne?"

  3. Identificer barrierer sammen: Find sammen med patienten de barrierer, der hindrer dem i at opretholde god mundhygiejne. Diskuter for eksempel tidspres og tilgængelighed af hjælpemidler, og opfordr patienten til at finde løsninger selv.

  4. Styrk motivationen: Stil åbne spørgsmål, der hjælper patienten med at identificere sine mål. For eksempel: "Hvorfor er mundhygiejne vigtigt for dig?" Dette hjælper patienten med at opdage deres egen motivation.

  5. Opfordr til små skridt: Opbyg patientens selvtillid med positiv feedback og spørg om lov til at give råd. Når du har fået tilladelse, anbefal små ændringer i mundplejerutinerne – hver lille succes øger motivationen.

  6. Fremhæv partnerskab: Skab et ligeværdigt forhold til patienten og præsenter dig selv som en støtte i deres mål.

  7. Tilbyd støtte og opfølgning: Giv praktiske råd om mundhygiejne og aftal eventuelle opfølgningsaftaler for at hjælpe med at fastholde de gode vaner.

  8. Giv positiv feedback: Når patienten gør fremskridt i deres egenpleje, anerkend deres resultater og giv positiv feedback for at opretholde engagementet.

  9. Respekter patientens beslutninger: Giv information, men lad patienten træffe deres egne beslutninger – dette øger deres engagement i behandlingen.

  10. Håndter følelser: Spørg åbent ind til patientens frygt eller bekymringer og vis forståelse. Dette gør det muligt for patienten at bearbejde de følelser, der kan påvirke deres mundhygiejne.

 

Ekspert i motiverende interview, Reima Saarinen, fra Motivoiva Haastattelu Koulutuspalvelut (Motiverende samtale træningstjenester) Oy.

Oprindelsen af Motiverende Samtale
Motiverende samtale blev udviklet i 1980'erne, da den amerikanske psykolog William R. Miller begyndte at udvikle en metode, der skulle støtte positiv forandring, især i behandlingen af stofmisbrug. I 1983 offentliggjorde Miller den første artikel om de grundlæggende principper for motiverende samtale, og senere sluttede Stephen Rollnick sig til udviklingsarbejdet. Sammen udgav de deres første bog om motiverende samtale i 1991, og metoden er siden blevet udvidet til mange forskellige områder som sundhedspleje, socialt arbejde og mental sundhed, med hjælp fra flere forskere. Deres nyeste bog, Motivational Interviewing, Helping People Change and Grow, blev udgivet i 2023.

Gillam DG, Yusuf H. Brief Motivational Interviewing in Dental Practice. Dent J (Basel). 2019 May 1;7(2):51. doi: 10.3390/dj7020051. PMID: 31052431; PMCID: PMC6631588.

Prøv Lumoral – Vi tilbyder 100% tilfredshedsgaranti – Nu også med delbetaling Prøv Lumoral – Vi tilbyder 100% tilfredshedsgaranti – Nu også med delbetaling