Ubehandlet tandkødsbetændelse er forbundet med diabetes

Parodontitis og diabetes er to almindelige sygdomme, og der er en stærk tovejssammenhæng mellem dem. Ukontrolleret diabetes fremmer udviklingen af parodontitis og gør dens behandling vanskeligere. På den anden side har aktiviteten af alvorlig parodontitis en skadelig effekt på håndteringen og behandlingen af diabetes.

I anledning af Verdenssundhedsdagen har hjerte- og transplantationskirurg Tommi Pätilä fra HUS Nye Børnehospital og professor Timo Sorsa ved Institut for Orale og Kæbesygdomme, Helsinki Universitet, set nærmere på forbindelsen mellem vores to store folkesygdomme fra et mundhygiejnisk perspektiv.

Diabetes og tandkødsbetændelse er to store globale sundhedsproblemer, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Omtrent halvdelen af verdens befolkning lider af tandkødsbetændelse, mens næsten en halv milliard mennesker har diabetes.

Diabetes og parodontitis

Paradentose er en sygdom i tandvævet, der udvikler sig fra tandkødsbetændelse og i værste fald kan føre til tandtab. Symptomer på sygdommen omfatter rødt, hævet og blødende tandkød, vigende tandkød, dannelse af tandkødslommer, løsning af tænder, dårlig ånde og mulige synke- og tyggeproblemer.

Paradentose er forbundet med mange risikofaktorer, såsom rygning, genetiske faktorer og systemiske sygdomme som diabetes. Symptomerne kan variere fra milde til svære og kræver ofte evaluering og behandling af en tandlæge eller tandplejer. Tidlig erkendelse og behandling er vigtig for at håndtere parodontitis.

Diabetikere har en øget risiko for at udvikle parodontitis, og omvendt har parodontitis en negativ indvirkning på behandlingen og håndteringen af diabetes. Højt blodsukker øger inflammation i munden og gør det vanskeligere for parodontitis at hele. Den kombinerede effekt af disse to sygdomme afspejles også i systemiske inflammatoriske markører og blodsukkerniveauer.

Traditionelle diagnostiske metoder er ikke altid tilstrækkelige til at identificere risikoen for parodontitis og diabetes. Derfor er der udviklet nye hurtige biomarkørbaserede tests, der kan hjælpe med at identificere risikoen for disse sygdomme på et tidligt stadie.

aMMP-8-hurtigtesten: oplysninger om din mundhygiejne

aMMP-8-hurtigtesten, der er udviklet i Finland, er baseret på måling af koncentrationen af aktiv matrixmetalloproteinase 8 (aMMP-8) i mundskyl. Studier har vist, at forhøjede aMMP-8-niveauer kan være et tegn på både parodontitis og diabetes.

Testen kan udføres på tandlægeklinikken med øjeblikkelige resultater. Dette mulliggør tidlig intervention i udviklingen af parodontitis og vurdering af diabetesrisiko. Derudover giver testen patienterne vigtige oplysninger om deres mundhygiejne og diabetesrisiko, hvilket fremmer bedre egenomsorg og overholdelse af en sund livsstil.

»Testen kan opdage tegn på parodontitis, selv før symptomerne opstår, hvilket mulliggør tidlig behandling og forebyggelse af komplikationer,« siger professor Timo Sorsa fra Enheden for Orale og Kæbesygdomme ved Helsinki Universitet. Testen har vist sig nyttig til screening af patienter med type 1-, type 2- og svangerskabsdiabetes.

Mundhygiejne er nøglen for diabetikere

Diabetikere med parodontitis kræver særlig opmærksomhed, minder børne-hjerte- og organtransplantationskirurg Tommi Pätilä om. Pätilä er også en af udviklerne af Lumoral-innovationen, som forbedrer mekanisk mundhygiejne.

»Det er især vigtigt for diabetikere at investere i regelmæssig mundhygiejne og tandlægebesøg. Dette forbedrer ikke kun patienternes livskvalitet, men reducerer også risikoen for langsigtede komplikationer,« siger Pätilä.

Ifølge Pätilä kan mundhygiejne derhjemme kombineres med støttende behandlinger, såsom lavdosis doxycyklin, der virker som en aMMP-8-hæmmer, og lysaktiverede mundskyllemidler, der har en antiinflammatorisk effekt.

»Med den antibakterielle Lumoral-behandling kan skadelige bakterier i plak effektivt fjernes fra tandoverflader og tandkødsranden. Lumoral-behandling administreret derhjemme har vist sig at være betydeligt mere effektiv og også bedre tolereret end klorhexidinbaserede mundskyllemidler, der almindeligvis anvendes i dag,« siger Pätilä.

Pätilä understreger, at antibakteriel behandling udføres som et supplement til mekanisk tandrensning og ikke erstatter behovet for tandbørstning og interdental rengøring. Hvorfor er der så brug for yderligere behandling, der forbedrer mekanisk mundrensning?

»Ifølge Koite Health, virksomheden bag Lumoral, fjerner selv den kraftigste eltandbørste på markedet kun omkring 65 % af de skadelige bakterier i munden. Resterende bakterier forbliver i alles mund, selv efter den mest effektive tandbørstning. Lumoral hjælper med at fjerne denne rest. Med regelmæssig Lumoral-behandling rengøres tandoverfladerne grundigt, og især diabetikere drager fordel af det,« siger Pätilä.

Studier viser, at regelmæssig antibakteriel behandling ud over traditionel ikke-kirurgisk standardbehandling reducerer inflammation i tandkødet og forbedrer mundhygiejne og heling af dybe lommer ved kronisk parodontitis sammenlignet med konventionel behandling. Antibakteriel behandling har også vist sig at forebygge og hjælpe med at forbedre inflammation i vævet omkring implantater. Behandlingen er egnet til alle, men lysaktiveret antibakteriel behandling ses som mest effektiv hos patienter, der har brug for forbedret mundhygiejne.

Verdenssundhedsdagen, der blev lanceret af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), fejres verden over den 7. april for at øge bevidstheden om sundhedsproblemer.

• Lumoral® startpakke Apparatet og de første 10 Lumorinse® — alt du skal bruge for at komme i gang.
• Terapipakke Målrettet moderat gingivitis og parodontitis, inkl. 100 Lumorinse®.

Ofte stillede spørgsmål

Videnskabelige kilder

Artiklen er oprindeligt publiceret på lumoral.fi, 6. april 2024. Forfatter: Nina Garlo-Melkas.