Behandling af parodontitis hos rygere ved hjælp af Lumoral-metoden

Denne artikel bygger på tandlæge Viktoria Ljutkinas artikel i Estlands største tandlægetidsskrift, Ajakiri Hambaarst. Ljutkina arbejder på Läänemere Hambakliinik i Tallinn.

Parodontitis anslås at ramme 20–50 procent af befolkningen. Sygdommen starter i tandkødet, og behandles den ikke, spreder betændelsen sig dybere og kan føre til tandtab.

Hvad driver sygdommen?

Parodontitis er multifaktoriel, men den primære årsag er bakteriekolonisering i mundhulen. En række risikofaktorer — heriblandt diabetes og rygning — fremmer sygdommen og forværrer dens prognose.

Målet med behandlingen er at fjerne de faktorer, der driver betændelsen, og støtte patientens immunforsvar. Grundlaget er omhyggelig mundhygiejne, som forhindrer ny tandsten og reducerer antallet af bakterier.

Effekten af antibakteriel fotodynamisk terapi (aPDT) ved tandkødssygdomme som parodontitis og peri-implantitis er undersøgt bredt, og der findes efterhånden betydelig klinisk evidens.

Rygning er den vigtigste risikofaktor

Rygning betragtes som den vigtigste risikofaktor for tandkødssygdomme, fordi den påvirker både sygdommens forløb og behandlingsresultaterne negativt.

Nikotinen i tobaksprodukter hæmmer mundhulens forsvarsmekanismer og helingen af det parodontale væv, og den forringer blodgennemstrømningen i vævene. Der sker desuden ændringer i mundhulens mikrobiom, som fremmer udviklingen af fremskreden parodontitis og dårligere heling efter behandling.

Parodontal behandling og forbedret mundhygiejne er den gyldne standard. Men nogle patienter reagerer ikke positivt på behandlingen — netop på grund af risikofaktorer som rygning. Derfor er det vigtigt at finde metoder, der virker for denne gruppe.

Sådan virker Lumoral-metoden

Lumoral-metoden er udviklet i Finland og bygger på en antibakteriel dobbelt lyseffekt, der kan doseres derhjemme.

Lyset gives gennem mundstykket i to bølgelængder. Det nær-infrarøde lys har en bølgelængde på 810 nm og kan trænge dybt ind i vævet. Det antibakterielle blå lys på 410 nm påvirker de bakterier, der forårsager betændelse, og bremser deres formering.

Når porfyrinmolekylerne i bakterier udsættes for bestemte bølgelængder af lys, producerer de reaktive iltradikaler, som derefter dræber bakterierne.

Hvorfor det rammer de skadelige bakterier

Behandlingen består af en lyskilde og et mundskyl. Det fotosensitive molekyle indocyaningrønt (ICG) i mundskyllet arbejder sammen med lyskilden. ICG er vandopløseligt og absorberer lys meget effektivt.

Når det dobbelte lys rammer ICG, dannes blandt andet reaktive iltmolekyler. Disse molekyler og varmen udløser en række fotokemiske og biologiske processer, der nedbryder bakteriens cellemembran og dermed dens struktur.

Kroppens egne immunceller bruger samme princip til at beskytte mod skadelige patogener. Patogene bakterier indeholder porfyrin- og flavinmolekyler med fotosensitive egenskaber — og det er derfor, behandlingen primært rammer dem.

Metoden har vist sig effektiv mod skadelige bakterier, og der opstår ikke bakterieresistens, selv ved gentagen brug.

Et supplement, ikke en erstatning

Lumoral erstatter ikke mekanisk børstning og rengøring mellem tænderne, men hjælper med at forbedre mundhygiejnen yderligere. Bakterier kan fjernes fra tandoverfladerne og fra tandkødsranden, som er svær at nå med en tandbørste.

aPDT-behandling har vist sig betydeligt mere effektiv og bedre tolereret end de almindeligt anvendte chlorhexidin-mundskyl. Undersøgelser viser, at der stadig sidder plak på tandoverfladerne selv efter brug af den nyeste og mest effektive elektriske tandbørste.

• Lumoral® startpakke Apparatet og de første 10 Lumorinse®.
• Terapipakke Målrettet moderat gingivitis og parodontitis, inkl. 100 Lumorinse®.

Metoden afprøvet på klinikken

Viktoria Ljutkina beskriver sin egen kliniske erfaring:

Jeg besluttede at prøve Lumoral-metoden på Läänemere Hambakliinik for at forbedre mundhygiejnen hos parodontitis-patienter. Forløbet omfattede tolv rygende patienter med generaliseret parodontitis, fase III, grad B. Patienterne havde ingen andre kroniske sygdomme.

Halvdelen fik desuden Lumoral-behandling 2–3 gange om ugen i seks måneder. De øvrige fik kun traditionel parodontal behandling. Strategien var ellers ens for alle: grundig diagnostik, ikke-kirurgisk parodontal behandling og opfølgning efter to, tre og seks måneder. Ved kontrolbesøgene blev plakken farvet for at kontrollere mundhygiejnen.

Jeg bemærkede, at de patienter, der også brugte Lumoral, havde bedre resultater på tandkødslommer, blødning ved sondering og synlig plak — og bedre mundhygiejne — end dem, der ikke gjorde. Det er vigtigt at bruge apparatet korrekt og regelmæssigt efter tandlægens anbefaling.

Bemærk: Dette er en klinikers egen observation på tolv patienter, ikke et kontrolleret studie. De randomiserede studier står i kildelisten nedenfor.

Ofte stillede spørgsmål

Videnskabelige kilder