Tandinfektioner er en risiko for organtransplanterede patienter

Omhyggelig mundhygiejne er en essentiel del af den grundlæggende behandling af nyre- og leversygdomme. For organtransplanterede patienter er det særligt vigtigt at pleje mundens sundhed, da disse patienter ofte har øget risiko for mundinfektioner og de komplikationer, de kan forårsage.

Nyrernes og leverens sundhed er tæt forbundet med kroppens generelle velbefindende, og mundens sundhed påvirker også disse organers funktion. Dårlig mundhygiejne kan øge kroppens inflammationsrisiko og svække det generelle immunsystem, hvilket kan påvirke håndteringen af nyre- og leversygdomme negativt.

»Nyre- og leversygdomme og deres behandlinger er ofte forbundet med svækkelse af kroppens forsvarsmekanismer, hvilket gør, at alle infektioner kan udvikle sig til farlige tilstande. Især når patienter er blevet ordineret immunsuppressiv medicin, som det er nødvendigt efter organtransplantation,« forklarer emeritusprofessor Jukka Meurman fra HUS Klinikken for Mund- og Kæbekirurgi.

Et betændt tandkød danner en direkte vej for bakterier fra munden til resten af kroppen.

»Bakterier fra munden kan let komme ind i blodbanen via tandkødsbetændelse, parodontitis, huller i tænderne og slimhindesår. Mundinfektioner er skadelige, da de kan forårsage mindst en lavgradig inflammation, og i værste fald en systemisk infektion,« fortsætter Meurman.

Mundinfektioner er særligt skadelige for personer med kroniske sygdomme — blandt andet for personer med diabetes, reumatiske og nyresygdomme samt patienter, der får immunsuppressiv medicin eller har et svækket immunsystem. Forskningsresultater viser desuden, at tandinfektioner kan være forbundet med øget kræftrisiko, hvilket blandt andet kan forklares gennem kronisk inflammation.

Risikoen for bakteræmi hos organtransplanterede patienter

Risikoen for bakteræmi er øget hos personer med kroniske sygdomme. Bakteræmi opstår, når bakterier trænger ind i blodbanen og udløser kroppens forsvar mod dem. I værste fald kan det forårsage skade på et eller flere organer, hvilket kaldes sepsis.

Bakterier kan komme ind i blodbanen fra inflammatoriske områder i mundhulen — under tandbørstning, brug af tandtråd eller tandlægebehandling. Oftest er bakteræmi kortvarig, og kroppen kan bekæmpe den. Har en person derimod et svækket immunsystem, eller opstår bakteræmien hyppigt, kan det føre til problemer.

»Hos kronisk syge patienter skal bakteræmi forhindres med alle midler. Mundhygiejne er helt central, da munden er den mest almindelige kilde til bakterier i kroppen. Slimhinder, tænder og tandkød skal holdes i perfekt stand ved at opretholde effektiv daglig mundhygiejne,« forklarer Meurman.

Ifølge undersøgelser er bakteræmier forårsaget af tandlægebehandlinger en af årsagerne til bakteriel endokarditis hos patienter med øget risiko for hjertesygdomme — en infektion, der påvirker hjertets indre foring og kan være alvorlig, især hos personer med svækket immunforsvar.

Målet for organtransplanterede patienter er en infektionsfri mund

Når man forbereder sig til en organtransplantation, skal tænderne og munden være sunde og fri for infektioner. Mundhygiejnen har også indflydelse på bedring efter operationen. Meurman understreger, at organtransplanterede patienter forbliver infektionsrisikopatienter resten af deres liv, så det er absolut nødvendigt for dem at opretholde fejlfri mundhygiejne hver dag.

»Det er vigtigt at benytte alle tilgængelige metoder i god tid før en eventuel operation,« siger Meurman. Infektioner i mundområdet og de sekundære infektioner, de kan forårsage, kan være alvorlige for patienter, der gennemgår kirurgi eller lider af kroniske sygdomme.

»Før en organtransplantation skal alle infektioner i munden og tænderne diagnosticeres og behandles. I denne sammenhæng sker det ofte, at betændte tænder og tænder med dårlig prognose fjernes helt — for eksempel dem med dybe huller eller alvorlige parodontale tandkødslommer.«

Det er dog ikke altid nødvendigt at ty til radikale løsninger før operationen. Behandlingsplanen for organtransplanterede patienter er individuel og afhænger også af patientens egen motivation for at opretholde god mundhygiejne. Er transplantation planlagt år ude i fremtiden, kan der være mulighed for mere tandbevarende og korrigerende behandling, som kan forhindre tandudtrækning.

»Grundlæggende bør tænder og mund altid være vedligeholdt med omhyggelig mundhygiejne — og ikke først blive reageret på, når man «må» sanere,« siger Meurman.

Dybe tandkødslommer som bakteriereservoirer

At opretholde mundhygiejne påvirker ikke kun den generelle sundhed og velvære, men også patientens livskvalitet. En smertefuld mund og andre mundhygiejnerelaterede problemer kan nedsigt patientens livskvalitet og øge stress, hvilket kan påvirke sundheden og behandlingsresultaterne af underliggende sygdomme negativt.

Regelmæssige tandlægeundersøgelser og grundig mundhygiejne er essentielle komponenter i den samlede sundhedspleje for patienter med nyre- og leversygdomme. Det er særligt vigtigt for patienter, der bruger immunsuppressive medikamenter, da disse medikamenter nedsigt immunsystemets evne til at bekæmpe bakterier i munden — og dermed øger risikoen for gingivitis og parodontitis. Immunsuppressive medikamenter kan også forårsage slimhindeforandringer som mundtørhed, hvilket øger risikoen for caries.

Lumoral: et effektivt supplement til mundhygiejnen

Tegn på parodontitis inkluderer rødt tandkød, blødende tandkød og dårlig ånde. Ved parodontitis ødelægges de fibre, der holder tanden fast, og der dannes en lomme mellem tandkødet og tanden. Over tid begynder betændelsen at ødelægge flere af de væv, der understøtter tænderne, og til sidst også kæben.

Når parodontitis først er opstået, er det en vedholdende følgesvend, som bliver værre, medmindre den behandles omhyggeligt. Regelmæssige tandlægeundersøgelser, daglig tandbørstning, rengøring mellem tænderne og fugtbalance i munden er vigtige forholdsregler.

Traditionelle mundhygiejnemetoder er dog ikke altid tilstrækkelige til at holde munden sund — brugen af tandtråd eller interdentalbørster kan være vanskelig, blandt andet på grund af alder, hvilket efterlader mellemrum mellem tænderne ubehandlet. Ifølge Koite Health, virksomheden bag Lumoral, fjerner selv den mest effektive elektriske tandbørste kun cirka 65 % af de skadelige bakterier i munden.

For at bekæmpe denne usynlige restplak har finske forskere udviklet Lumoral-metoden, som målretter de bakterier, der forårsager caries og tandkødsbetændelse. Metoden anbefales af den finske tandplejeforening, Suomen Suuhygienistiliitto.

»Lumoral er en ny og forskningsdokumenteret metode til opretholdelse af mundhygiejnen. Den erstatter ikke andre metoder som tandbørstning, men supplerer dem fremragende. Den er især anbefalet til patienter med lever-, nyre- og organtransplantation,« siger Meurman.

Plak, som består af levende bakterieceller, er normalt klistret og svært at få helt af tanden med en børste alene. Efter brug af Lumoral ændres plakens struktur, så det bliver lettere at børste den væk.

»Lumoral er egnet for alle, men er især vigtigt for dem, der har caries eller tandkødsbetændelse,« siger Meurman.

• Terapipakke Målrettet moderat gingivitis og parodontitis, inkl. 100 Lumorinse®.
• Intensiv terapi-pakke Målrettet svær gingivitis, parodontitis og peri-implantitis, inkl. 130 Lumorinse®.

Ofte stillede spørgsmål

Videnskabelige kilder