Forskningen i sammenhængen mellem mundsundhed og folkesygdomme som Alzheimers vokser støt. Efterhånden som befolkningen ældes, forventes antallet af Alzheimerstilfælde at tredobles frem mod 2050 — og det understreger betydningen af forebyggende tiltag, herunder bedre mundsundhed blandt ældre.
En sygdom, der rammer millioner
Alzheimers sygdom rammer over 55 millioner mennesker verden over. Den er den mest almindelige form for demens og står for 60–70 % af alle tilfælde. Sygdommen rammer primært ældre, men kan også opstå allerede i 40- eller 50-årsalderen.
Indtil nu har behandlingen primært fokuseret på at lindre symptomer, men i de senere år er lægemiddeludviklingen i højere grad rettet mod at bremse sygdommens udvikling. I 2023 var 141 nye lægemidler under kliniske forsøg mod Alzheimers, hvoraf 79 % sigtede mod at forsinke progressionen.
Hvad munden har med hjernen at gøre
Interessen for forbindelsen mellem mundsundhed og Alzheimers er vokset markant. Ifølge emeritusprofessor i infektionssygdomme Jukka Meurman bør læger i klinisk praksis være opmærksomme på, at hjernesygdomme som Alzheimers hører til blandt de sygdomme, hvor mundinfektioner udgør en statistisk risiko — på linje med diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
“Forskningen i sammenhængen mellem mundinfektioner og demenssygdomme bliver hele tiden stærkere. Selvom vi endnu ikke har direkte beviser for, at god mundsundhed kan forebygge Alzheimers eller påvirke sygdommens forløb, er det teoretisk muligt,” siger han. “Derfor er det så vigtigt at understrege betydningen af forebyggende mundpleje — i alle patientgrupper.”
Gingipainer — og den kroniske betændelse
Sammenhængen kan forklares gennem flere biologiske mekanismer. Mange studier har vist, at især parodontitis er en statistisk risikofaktor for udviklingen af demenssygdomme.
“Gingipainer er toksiske proteiner, produceret af den parodontale bakterie Porphyromonas gingivalis, som er blevet fundet i hjernevæv hos Alzheimerpatienter. Gingipainer har vist sig at være neurotoksiske — med andre ord kan de skade hjerneceller,” siger Meurman.
Derudover kan kronisk inflammation påvirke hjernens sundhed. Alzheimers er kendetegnet ved ophobning af beta-amyloid-plak i hjernevævet, og den proces kan være knyttet til kroppens immunrespons mod patogener.
“Parodontitis skaber en vedvarende betændelsestilstand i munden, og denne inflammation kan sprede sig til hele kroppen. Kronisk, lavgradig inflammation er blevet koblet til mange sygdomme, herunder Alzheimers. Den kan forværre hjernens neuroinflammatoriske reaktioner og fremskynde nedbrydningen af nerveceller, hvilket svækker de kognitive funktioner.”
Parodontitis — en kendt risikofaktor for mange sygdomme
Meurman understreger vigtigheden af at behandle mundinfektioner hurtigt, da bakterier fra munden kan trænge ind i blodbanen og forårsage infektioner andre steder. Dårlig mundsundhed hænger også sammen med metabolisk syndrom, hjertesygdomme og depression.
En undersøgelse i Journal of the American Geriatrics Society viser, at parodontitis øger risikoen for at udvikle demens eller mildere kognitive forstyrrelser med omkring 20 %. Sammenhængen er særligt stærk hos personer med svær parodontitis, tandtab eller fuldstændig tandløshed.
“Dette kan ske ved at øge bevidstheden om sammenhængen mellem mund- og almen sundhed samt udvikle programmer, der understøtter bedre mundhygiejne på befolkningsniveau,” siger Meurman om, hvad folkesundhedspolitikken bør gøre.
Når den daglige mundpleje bliver svær
Traditionelle metoder er ikke altid nok. Brug af tandtråd eller børstning kan være udfordrende for ældre eller personer med kognitive vanskeligheder, så tandmellemrummene ofte ikke bliver rengørt. Selv med korrekt tandbørstning viser forskning, at en effektiv elektrisk tandbørste kun fjerner cirka 65 % af de skadelige bakterier i munden.
For at bekæmpe den usynlige plak har finske forskere udviklet Lumoral, en lysaktiveret antibakteriel behandling. Den målretter de bakterier, der forårsager både huller i tænderne og tandkødsbetændelse.
Meurman peger på, at nye teknologier kan forbedre mundhygiejnen markant: “Selvom der endnu ikke findes entydig dokumentation for, at disse teknologier kan forhindre udviklingen af Alzheimers sygdom, kan forbedret mundhygiejne styrke den generelle sundhed og muligvis reducere risikoen.”
Der er en tovejsforbindelse mellem kognitiv svækkelse og mundsundhed. “Hos patienter med demens kan det være meget svært at opretholde daglig mundhygiejne, hvilket kan føre til forværring af mundsygdomme som parodontitis. Dette kan igen påvirke den kognitive sundhed gennem inflammatoriske mekanismer.”
Derfor spiller plejepersonale og pårørende en central rolle i at assistere og følge op på mundplejen hos ældre og kognitivt svækkede personer.
Lumoral er et supplement til tandbørstning, tandtråd og tandlægebesøg — ikke en erstatning for dem, og ingen behandling mod Alzheimers.
Se Lumoral-startpakkerneVerdens Alzheimerdag
Verdens Alzheimerdag markeres hvert år den 21. september for at øge bevidstheden om Alzheimers sygdom og andre former for demens. Dagen minder os også om sammenhængen mellem mundsundhed og den generelle helbredstilstand.
“God mundhygiejne gennem hele livet er afgørende for både mundens og hjernens sundhed. Omhyggelig pleje af mund- og tandinfektioner kan også hjælpe med at reducere risikoen for Alzheimers sygdom,” afslutter Meurman.
Ofte stillede spørgsmål
Kan tandkødsbetændelse give Alzheimers?
Der findes ikke direkte beviser for det. Parodontitis er en statistisk risikofaktor, og en undersøgelse viser omkring 20 % øget risiko for demens eller mildere kognitive forstyrrelser. Meurman understreger selv, at en forebyggende effekt kun er teoretisk mulig.
Hvad er gingipainer?
Toksiske proteiner produceret af mundbakterien Porphyromonas gingivalis. De er fundet i hjernevæv hos Alzheimerpatienter og har vist sig at være neurotoksiske — de kan skade hjerneceller.
Hvem er mest udsat?
Sammenhængen er særligt stærk hos personer med svær parodontitis, tandtab eller fuldstændig tandløshed.
Hvordan hjælper man en pårørende med demens?
Hos patienter med demens kan daglig mundhygiejne være meget svær at opretholde. Plejepersonale og pårørende spiller derfor en central rolle i at assistere og følge op på mundplejen.
Videnskabelige kilder
- Lundergan W, Parthasarathy K, Knight N. Periodontitis and Alzheimer's Disease: Is There a Connection? Oral. 2024;4:61–73. doi.org/10.3390/oral4010006
- Kim JK, Baker LA, Davarian S, Crimmins E. Oral health problems and mortality. J Dent Sci. 2013;8(2). doi.org/10.1016/j.jds.2012.12.011
- Guo H, et al. Periodontal health, cognitive decline, and dementia: A systematic review and meta-analysis. J Am Geriatr Soc. 2022. doi.org/10.1111/jgs.17978
- Aggarwal N, Gupta S, Grover R, Sadana G, Bansal K. Plaque Removal Efficacy of Different Toothbrushes: A Comparative Study. Int J Clin Pediatr Dent. 2019;12(5):385–390. doi.org/10.5005/jp-journals-10005-1669
- Pakarinen S, et al. A randomized controlled trial of home-applied dual-light photodynamic therapy during supportive periodontal care (HOPE-CP study). J Periodontol. 2026. doi.org/10.1002/jper.70082







