Verdens Alzheimerdag: Forebyggelse af hukommelsestab starter i munden
Forskningen i sammenhængen mellem mundsundhed og folkesygdomme som Alzheimers vokser støt. Efterhånden som befolkningen ældes, forventes antallet af Alzheimerstilfælde at tredobles frem mod 2050. Denne hurtige stigning lægger et enormt pres på sundhedsvæsenet, familier og pårørende – og understreger samtidig betydningen af forebyggende tiltag, herunder bedre mundsundhed blandt ældre.
Alzheimers sygdom er et alvorligt folkesundhedsproblem, der rammer over 55 millioner mennesker verden over. Ifølge Hjernefonden i Finland lever alene i Finland over 70.000 mennesker med sygdommen – og tallet er stigende.
Alzheimers er den mest almindelige form for demens og står for 60–70 % af alle tilfælde. Sygdommen rammer primært ældre, men kan også opstå allerede i 40- eller 50-årsalderen.
Indtil nu har behandlingen af Alzheimers primært fokuseret på at lindre symptomer, men i de senere år er lægemiddeludviklingen i højere grad rettet mod at bremse sygdommens udvikling og angribe de underliggende årsager. Ifølge Hjernefonden var der i 2023 hele 141 nye lægemidler under kliniske forsøg mod Alzheimers, hvoraf 79 % sigtede mod at forsinke sygdommens progression.
I de senere år er forskernes interesse for forbindelsen mellem mundsundhed og Alzheimers sygdom også vokset markant. Ifølge emeritusprofessor i infektionssygdomme, Jukka Meurman, bør læger i klinisk praksis være opmærksomme på, at hjernesygdomme som Alzheimers hører til blandt de sygdomme, hvor mundinfektioner udgør en statistisk risiko. Andre sygdomme i samme kategori er eksempelvis diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
”Forskningen i sammenhængen mellem mundinfektioner og demenssygdomme bliver hele tiden stærkere. Selvom vi endnu ikke har direkte beviser for, at god mundsundhed kan forebygge Alzheimers eller påvirke sygdommens forløb, er det teoretisk muligt,” siger emeritusprofessoren.
”Derfor er det så vigtigt at understrege betydningen af forebyggende mundpleje – i alle patientgrupper.”
Jukka Meurman er kendt for sin forskning, der fokuserer på vigtigheden af mundhygiejne for kroppens generelle sundhed, især i forbindelse med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og endda Alzheimers sygdom.
Tidlig diagnose er altid målet
En tidlig diagnosticering af Alzheimers sygdom er vigtig, da det hjælper med at håndtere symptomer bedre og planlægge patientens fremtid. Tidlige tegn på sygdommen kan være lette hukommelsesproblemer, forvirring, vanskeligheder ved at udføre velkendte opgaver samt humørsvingninger. At opdage disse symptomer i tide muliggør korrekt behandling på det rette tidspunkt.
Sammenhængen mellem mundsundhed og Alzheimers sygdom kan forklares gennem flere biologiske mekanismer, minder emeritusprofessoren om. Mange studier har vist, at især parodontitis (tandkødsbetændelse i de dybere væv) er en statistisk risikofaktor for udviklingen af demenssygdomme.
”Gingipainer er toksiske proteiner, produceret af den parodontale bakterie Porphyromonas gingivalis, som er blevet fundet i hjernevæv hos Alzheimerpatienter. Gingipainer har vist sig at være neurotoksiske – med andre ord kan de skade hjerneceller,” siger Meurman.
Derudover kan kronisk inflammation, som den der skyldes parodontitis, også påvirke hjernens sundhed og fremskynde udviklingen af Alzheimers sygdom. Forskning viser, at sygdommen er kendetegnet ved ophobning af beta-amyloid-plak i hjernevævet. Denne proces kan være knyttet til kroppens immunrespons mod patogener, hvor også inflammation forårsaget af mundinfektioner kan bidrage til dannelsen af plak og forværre sygdommens udvikling.
”Parodontitis skaber en vedvarende betændelsestilstand i munden, og denne inflammation kan sprede sig til hele kroppen. Kronisk, lavgradig inflammation er blevet koblet til mange sygdomme, herunder Alzheimers. Inflammationen kan forværre hjernens neuroinflammatoriske reaktioner og fremskynde nedbrydningen af nerveceller, hvilket svækker de kognitive funktioner.”
Parodontitis – en kendt risikofaktor for mange sygdomme
Meurman understreger vigtigheden af at behandle mundinfektioner hurtigt, da bakterier fra munden kan trænge ind i blodbanen og forårsage infektioner andre steder i kroppen. Dårlig mundsundhed øger risikoen for en lang række helbredsproblemer – ikke kun kognitive forstyrrelser. Forskning har vist, at en usund mund også hænger sammen med sygdomme som metabolisk syndrom, hjertesygdomme og depression. Studier peger på, at mundinfektioner kan påvirke den generelle sundhed og i værste fald føre til for tidlig død. (3)
En undersøgelse offentliggjort i American Geriatrics Society (JAGS) viser, at parodontitis – en alvorlig tandkødssygdom, der viser sig som rødt, blødende tandkød og dårlig ånde – øger risikoen for at udvikle demens eller mildere former for kognitive forstyrrelser med omkring 20 %. Sammenhængen mellem tandsygdomme og demens er særligt stærk hos personer med svær parodontitis, tandtab eller fuldstændig tandløshed. (4)
Fordi forbindelsen mellem mundsundhed og systemiske sygdomme i kroppen er så tydelig, bør folkesundhedspolitikken ifølge Meurman lægge langt større vægt på mundhygiejne som en forebyggende indsats.
”Dette kan ske ved at øge bevidstheden om sammenhængen mellem mund- og almen sundhed samt udvikle programmer, der understøtter bedre mundhygiejne på befolkningsniveau.”
Meurman peger også på, at nye teknologier som Lumoral kan forbedre mundhygiejnen markant:
”Selvom der endnu ikke findes entydig dokumentation for, at disse teknologier kan forhindre udviklingen af Alzheimers sygdom, kan forbedret mundhygiejne styrke den generelle sundhed og muligvis reducere risikoen for at udvikle Alzheimer,” siger han.
”God mundhygiejne og tæt samarbejde med tandlægen betaler sig altid. Internationale beregninger viser desuden, hvor dyrt det bliver for både samfund og individ, når mundsundheden forsømmes, og tand- og tandkødssygdomme spreder sig og kræver omfattende behandling. Forebyggelse er altid den mest omkostningseffektive løsning,” afslutter Meurman.
Lumoral løfter din mundhygiejnerutine til næste niveau
Traditionelle mundhygiejnemetoder er ikke altid nok til at holde munden sund. Brug af tandtråd eller børstning kan være udfordrende for ældre eller personer med kognitive vanskeligheder, hvilket betyder, at tandmellemrum ofte ikke bliver rengjort. Selv med korrekt tandbørstning viser forskning, at selv en effektiv elektrisk tandbørste kun fjerner cirka 65 % af de skadelige bakterier i munden. (5)
For at bekæmpe den synligt usynlige plak har finske forskere udviklet Lumoral, en lysaktiveret antibakteriel behandling. Metoden dræber de bakterier, der forårsager både huller i tænderne og tandkødsbetændelse. Lumoral anbefales af den finske tandplejeforening. (6)
Lumoral fjerner effektivt skadelige mundbakterier og behandler samtidig fremskreden tandkødssygdom. Behandlingen styrker den daglige mundpleje, især når traditionel egenomsorg ikke er tilstrækkelig, eller når eksisterende mundsygdom kræver mere intensiv indsats, end almindelig børstning og tandtråd kan tilbyde.
Meurman understreger, at der er en tovejskommunikation mellem kognitiv svækkelse og mundsundhed. Dårlig mundsundhed kan fremme kognitiv tilbagegang, og kognitiv svækkelse kan omvendt påvirke mundsundheden negativt.
“Hos patienter med demens kan det være meget svært at opretholde daglig mundhygiejne, hvilket kan føre til forværring af mundsygdomme som parodontitis. Dette kan igen påvirke den kognitive sundhed gennem inflammatoriske mekanismer.”
For at forebygge dette er det vigtigt at støtte mundhygiejnen hos ældre og kognitivt svækkede personer. Plejepersonale og pårørende spiller en central rolle i at assistere og følge op på mundplejen. Derudover bør mundsundhed indgå som en del af forebyggende tiltag for at opretholde kognitiv sundhed.
“God mundhygiejne gennem hele livet er afgørende for både mundens og hjernens sundhed. Omhyggelig pleje af mund- og tandinfektioner kan også hjælpe med at reducere risikoen for Alzheimers sygdom,” afslutter Meurman.
Kilder
- https://www.aivosaatio.fi/ajankohtaista/kaksi-lupaavaa-laaketta-alzheimerin-taudin-hoitoon-tuovat-uutta-toivoa/
- Lundergan, W.; Parthasarathy, K.; Knight, N. Periodontitis and Alzheimer’s Disease: Is There a Connection? Oral 2024, 4, 61-73. https://doi.org/10.3390/oral4010006
- Kim JK, Baker LA, Davarian S, Crimmins E. Oral health problems and mortality. J Dent Sci. 2013 Jun;8(2):10.1016/j.jds.2012.12.011. doi: 10.1016/j.jds.2012.12.011. PMID: 24416472; PMCID: PMC3885153.
- Journal of the American Geriatrics Society 2022;DOI:10.1111/jgs.17978, https://agsjournals.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jgs.17978
- Aggarwal N, Gupta S, Grover R, Sadana G, Bansal K. Plaque removal efficacy of different toothbrushes: a comparative study. Int J Clin Pediatr Dent. 2019;12(5):385-390. doi:10.5005/jp-journals-10005-1669
- Pakarinen, S.; Saarela, R.K.T.; Välimaa, H.; Heikkinen, A.M.; Kankuri, E.; Noponen, M.; Alapulli, H.; Tervahartiala, T.; Räisänen, I.T.; Sorsa, T.; Pätilä, T. Home-Applied Dual-Light Photodynamic Therapy in the Treatment of Stable Chronic Periodontitis (HOPE-CP)—Three-Month Interim Results. Dent. J. 2022, 10, 206. https://helda.helsinki.fi/handle/10138/350606
Verdens Alzheimer-dag
Verdens Alzheimer-dag markeres hvert år den 21. september for at øge bevidstheden om Alzheimers sygdom og andre former for demens. Alzheimer er en progressiv sygdom, der berører millioner af mennesker verden over. Dagen minder os også om sammenhængen mellem mundsundhed og generel helbredstilstand, herunder kognitive sygdomme.
Personer med demens kan have svært ved at opretholde daglig mundhygiejne, hvilket understreger vigtigheden af effektiv tandpleje. God mundsundhed kan forbedre livskvaliteten hos personer med kognitive udfordringer og ifølge forskning endda hjælpe med at reducere progressionen af demens. Nye teknologier, som den antibakterielle Lumoral-behandling, kan støtte både patienter med Alzheimer og deres plejepersonale i at opretholde mundhygiejnen og dermed fremme generelt velvære.
