Tandkødsbetændelse eller parodontitis? Her er forskellen

Forskellen på tandkødsbetændelse og parodontitis er, hvor dybt betændelsen sidder. Ved tandkødsbetændelse er kun tandkødet betændt, og den kan gå helt over, når plakken bliver fjernet. Ved parodontitis, som mange kender som paradentose, er betændelsen gået ned i det væv og den knogle, der holder tænderne fast.

Hvad er forskellen på tandkødsbetændelse og parodontitis?

Begge sygdomme skyldes plak, den klæbrige belægning af bakterier, der sætter sig på tænderne, og tandkødsbetændelse kan udvikle sig til parodontitis [1]. Her er de vigtigste forskelle:

	Tandkødsbetændelse	Parodontitis
Hvad er ramt?	Kun tandkødet	Tandkødet, støttevævet og knoglen omkring tænderne
Typiske tegn	Rødt, hævet tandkød, der bløder, når du børster	Blødning og dybere tandkødslommer. Senere kan tandkødet trække sig tilbage, og tænderne kan blive løse
Kan det gå over?	Ja, når plakken bliver fjernet	Sygdommen kan standses, men det tabte støttevæv kommer ikke tilbage af sig selv
Behandling	Daglig mundhygiejne, evt. suppleret med professionel tandrensning	Professionel behandling hos tandlægen eller tandplejeren kombineret med daglig mundhygiejne

Tandkødsbetændelse: kun tandkødet er betændt

Tandkødsbetændelse giver som regel kun få symptomer i begyndelsen. Et af de første tegn er tandkød, der bløder, især når du børster tænder. Det gør sjældent ondt, og derfor opdager mange det ikke.

Tandkødsbetændelse kan gå helt over, men ikke af sig selv. Den forsvinder, når den bakteriebelægning, der giver betændelsen, bliver fjernet med en tandrensning og god daglig tandpleje. Derfor er blødende tandkød et signal, du skal tage alvorligt, også selvom det ikke gør ondt.

Parodontitis: betændelsen går i dybden

Parodontitis er det kliniske navn for sygdommen. I folkemunde kalder mange den paradentose, men det navn stammer fra dengang, man ikke vidste, at sygdommen er en betændelse. Endelsen -itis betyder netop betændelse, og derfor bruger tandlæger i dag kun navnet parodontitis. Ved parodontitis har betændelsen bredt sig fra tandkødet ned til de væv, der holder tanden fast. Tandkødet løsner sig fra tanden, så der dannes en tandkødslomme, hvor bakterierne kan gemme sig. Med tiden bliver knoglen omkring tanden nedbrudt. Tænderne kan blive løse, tandkødet kan trække sig tilbage, og det kan blive svært at tygge. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan det i sidste ende føre til, at man mister tænder.

Tandlægen vurderer, hvor fremskreden sygdommen er, blandt andet ved at måle tandkødslommerne og se, hvor meget støttevæv der er tabt. Det er med til at afgøre, hvilken behandling du har brug for.

Parodontitis kan standses med den rigtige behandling og bedre tandpleje. Men har du haft parodontitis, har du mindre støttevæv om tænderne, også når tandkødet bliver sundt igen. Det betyder, at tænderne har mindre at sidde fast i. Ofte har tandkødet også trukket sig lidt tilbage, så tænderne ser længere ud, og mellemrummene mellem dem bliver større og sværere at holde rene. Derfor er den daglige rengøring mellem tænderne ekstra vigtig, når du har haft parodontitis. Du har også større risiko for, at sygdommen kommer igen, og derfor skal du gå til jævnlig kontrol [2].

Hvordan bliver tandkødsbetændelse til parodontitis?

Bliver plakken ved med at sidde langs tandkødsranden, kan tandkødsbetændelse udvikle sig til parodontitis. Det sker, når balancen mellem bakterierne i plakken og kroppens immunforsvar bliver forstyrret, så betændelsen fortsætter og kan sprede sig til vævet omkring tænderne [3]. Ikke alle med tandkødsbetændelse får parodontitis. Det afhænger blandt andet af:

• Mundhygiejnen. Plak, der ikke bliver fjernet, er den vigtigste årsag.
• Rygning. Rygning øger risikoen, og behandlingen virker dårligere hos rygere. Ryger du, kan du læse, hvad det betyder for parodontitis.
• Diabetes og arv. Begge øger risikoen for parodontitis.
• Manglende tandlægebesøg. Uden faste kontroller bliver sygdommen ikke opdaget i tide.

Begge sygdomme er meget almindelige. Ifølge sundhed.dk har op mod 9 ud af 10 tandkødsbetændelse, og 4 til 5 ud af 10 har parodontitis i en eller anden grad. Parodontitis er den hyppigste årsag til, at voksne over 40 år mister tænder [1].

Hvornår skal du til tandlæge?

Du kan ikke selv se forskel på tandkødsbetændelse og parodontitis. Begge kan give blødende tandkød, og især i begyndelsen mærker du ofte ikke meget. Kun tandlægen eller tandplejeren kan måle, hvor dybe tandkødslommerne er, og hvor meget knogle der er tabt.

Bløder tandkødet, når du børster, så få det undersøgt hos tandlægen eller tandplejeren. Kom hurtigt, hvis tænderne er løse, tandkødet trækker sig tilbage, eller det gør ondt. Det kan være tegn på parodontitis, som kræver behandling hos tandlægen. Gå også til de faste kontroller, selvom du ikke mærker noget.

Behandling: det kan du selv gøre, og det kræver tandlægen

Begge sygdomme behandles ved at fjerne plakken, men parodontitis kræver mere end tandbørsten. Ved tandkødsbetændelse er det nok med en tandrensning og god daglig tandpleje. Ved parodontitis renser tandlægen eller tandplejeren grundigt under tandkødsranden. Er tandkødslommerne meget dybe, kan en operation i tandkødet være nødvendig. Vi har samlet mere om behandling af tandkødsbetændelse og behandling af parodontitis på hver sin side.

Derhjemme gælder det samme for begge:

• Børst to gange om dagen, gerne med en eltandbørste.
• Rens mellemrummene hver dag med mellemrumsbørster eller tandtråd.
• Få tænderne renset professionelt med faste mellemrum. Tandlægen eller tandplejeren vurderer, hvor tit du skal komme, ud fra dit tandkød og din risiko. Til at forebygge tandkødssygdom anbefaler forskere rensning hver tredje til sjette måned.
• Stop med at ryge, hvis du ryger.

Selv med god tandpleje kan det være svært at nå plakken alle steder. Læs, hvorfor det nogle gange ikke er nok at børste tænder.

Ekstra bakteriekontrol derhjemme med Lumoral®

God mundhygiejne er afgørende, både når du vil forebygge tandkødsbetændelse, og når du er i behandling for parodontitis. Men tandbørsten kan ikke nå det hele. Mellem tænderne og langs tandkødsranden kan det være svært at holde plakken nede.

Her kan Lumoral® gøre en forskel. Det er et CE-mærket medicinsk udstyr til brug derhjemme, udviklet i Finland. Du skyller munden med en opløst Lumorinse®-tablet, og derefter lyser mundskinnen på tænder og tandkød i ti minutter. Skyllevæsken og lyset kommer også ind og dræber bakterierne mellem tænderne og langs tandkødsranden, hvor børsten ikke når.

Dokumenteret effekt hos patienter med parodontitis

I et randomiseret studie med 200 parodontitis-patienter, hvoraf 184 gennemførte, blev Lumoral afprøvet som supplement til den faste vedligeholdelsesbehandling hos tandlægen [4]. Både efter tre og efter seks måneder havde gruppen med daglig dual-light-behandling, sammenlignet med kontrolgruppen:

• færre steder med tandkødslommer på 4 mm eller mere
• mindre blødning fra tandkødet
• mindre synlig plak

Lysbehandlingen kan altså bidrage til at holde plak og bakterier nede derhjemme, som supplement til behandlingen hos tandlægen.

Lumoral er et supplement til tandbørstning, tandtråd og tandlægebesøg. Det erstatter dem ikke.

Vil du give dit tandkød ekstra opmærksomhed mellem besøgene hos tandlægen?

Se Lumoral® og find det forløb, der passer til dit tandkød →

Ofte stillede spørgsmål

Videnskabelige kilder