En sund mund fremmer topatleters præstationer og resultater

Forskning viser, at der er en direkte sammenhæng mellem en sund mund og sportspræstationer. Netop derfor finder Annimari Korte, en finsk hækkeløber, det mærkeligt, at den finske olympiske komité ikke støtter op om konkurrenceatleternes mundsundhed på samme måde, som den understøtter den generelle sundhed ved eksempelvis at betale for læge- og fysioterapiydelser - dette på trods af viden om, at god mundsundhed forbedrer sportspræstationer og resultater.

- I hele den tid, hvor jeg har repræsenteret Finland som konkurrenceatlet, har der ikke været nogen officiel diskussion om mundsundhedens betydning for toppræstationer, beklager hækkeløberen Annimari Korte.

Annimari mener, at den største årsag til, at de officielle idrætsorganisationer ikke understøtter atleternes mundsundhed på en mere synlig måde, skyldes manglen på tilstrækkelig information.

- Jeg håber, situationen ændrer sig. Undersøgelser har vist, at tandkødsbetændelse reducerer ydeevnen betydeligt. Måske, efterhånden som bevidstheden om emnet øges, vil mundsundhed også blive prioriteret i den finske sportsverden, siger Annimari.

Elitesport er en risikofaktor for mundsundhed

Forskning viser, at elitesport er en af ​​de væsentligste risikofaktorer for opståen af ​​orale sygdomme. En undersøgelse viser eksempelvis, at der er huller i tænderne hos op til 70% af eliteatleterne, tanderosion (syreskader) hos næsten 40% og svær tandkødsbetændelse (parodontitis) hos op til 15% af topatleterne (1).

Desuden viser undersøgelser, at atleternes mundsundhed ser ud til at være dårlig i en lang række sportsgrene. Forskellige medicinske tilstande kan hæmme træningsresultater og forringe sportslige præstationer og orale sygdomme er ingen undtagelse.

Bekymringen for atleternes mundsundhed er ikke et nyt fænomen. Eksempelvis var tandpleje den næstmest efterspurgte sundhedstjeneste - efter fysioterapibehandling - blandt atleter under sommer-OL 2004 i Athen. Ved OL i London i 2012 (2) blev det bemærket, at mange olympiske atleter havde dårlig mundsundhed. Op til 55% af atleterne havde høje niveauer af caries, 76% havde tandkødsbetændelse, og 14% havde paradentitis (3).

Dental Research bemærker, at mundsundhed ikke er inkluderet i de fleste sports- og motions- eller ernæringspensum samt ikke er inkluderet i atleters sundhedsstrategier. Det betyder, at vigtigheden af ​​oral sundhed ikke er fuldt ud forstået, på trods af at der er en klar sammenhæng mellem god mundsundhed og atleters præstationer.

Inflammatoriske orale sygdomme såsom tandkødsbetændelse og paradentitis er helt almindelige hos eliteatleter og det er blevet fundet bevist, at orale sygdomme kan påvirke ydeevnen på forskellige måder. Smerter og ubehag i munden pga. mundsygdomme kan gøre det svært at koncentrere sig og forringe resultaterne af træningen. Der er ligeledes fundet sammenhænge mellem muskelskader og dårlig mundsundhed hos atleter.

Der er mange mulige årsager til den høje forekomst af inflammation i mundenhos konkurrerende atleter. Fysisk belastning er en af ​​de vigtigste faktorer. Intens træning øger kroppens stressniveau, hvilket påvirker den orale sundhed direkte og modtageligheden for forskellige tandkødssygdomme. Fysisk anstrengelse påvirker sammensætningen af ​​spyt under træning og nedsætter spytsekretion hvilket forårsager mundtørhed (4). Hyppig vejrtrækning i munden under træning og dehydrering bidrager yderligere til mundtørhed. Alle disse faktorer giver bedre vilkår for udviklingen af caries og erosion (varigt tab) af tandemalje samt bidrager til udviklingen af ​​inflammatoriske orale sygdomme.

Spytsekretionen har en række forskellige effekter på tandsundheden. Spyt forhindrer karies ved at genoprette pH-værdien i mundhulen fra sur til neutral efter måltider og ved at hjælpe med at returnere mineraler, der er opløst af syrer,  til tandoverfladen. Spyt fjerner også 2-4 gram mikrober dagligt fra mund- og tandoverflader til fordøjelseskanalen.

Kost har også en betydelig indflydelse på atleters mundsundhed. Strenge træningsprogrammer kræver regelmæssige måltider, suppleret med "sportsernæring" indtaget under træning, eksempelvis kulhydratgeléer og proteinbarer. De øgede antal måltider belaster mundsundheden idet antallet af daglige syreangreb i munden øges.

En sund mund er en integreret del af det generelle velvære

Annimari Korte har den finske rekord i 100 meter hæk fra 2019 til 2023. Hun har også repræsenteret Finland ved flere internationale konkurrencer. Hendes karriere har dog ikke været let, da en række helbredsproblemer tvang hende til at tage fem års pause fra konkurrencer i 2012. Men sundhedsudfordringerne lærte Annimari vigtigheden af ​​overordnet velvære, herunder god mundsundhed.

Ifølge Annimari dækker den finske olympiske komité alle lægebesøg og fysioterapi (som del af en omfattende sundhedspakke), men ikke behandlinger hos tandlæge. 

- Regelmæssige besøg hos en tandlæge ville hjælpe med at opdage problemer med mundsundheden i tide. F.eks. kan en svær og ofte asymptomatisk paradentitis være skadelig for en atlets generelle sundhed og kondition, siger Korte.

- I det mindste bør grundlæggende tandpleje være dækket for konkurrenceatleter, da det netop påvirker evnen til at præstere og skabe resultater.

Juuso Simpanen, professionel langrendsløber, er enig med Korte om vigtigheden af ​​mundsundhed for atleter, der sigter mod toppen.

- Kun en helt sund atlet kan opnå topresultater. Hvis din mund ikke er i god form, påvirker det resultaterne negativt, siger Simpanen.

Som udholdenhedsatlet siger Simpanen, at han spiser meget og ofte for at opretholde det høje energibehov i træningen.

- Indtagelsen af store mængder energi udsætter mine tænder for konstante syreangreb. Derfor er jeg særlig opmærksom på min mundsundhed. Jeg børster tænder morgen og aften, bruger tandtråd samt jævnligt bruger Lumoral, som holder min mund sund, da dens fotodynamiske reaktion eliminerer bakterier og vira, siger Simpanen.

Efter Simpanens mening ville bedre støtte til at bevare bedre mundsundhed for atleter være meget velkommen.

- Årlige tand sundhedstjek hos tandlægen ville være gavnligt, og hvorfor ikke også vejledning til atleter om brugen af ​​nye videnskabeligt beviste og effektive tandplejemidler! Jeg tror, ​dette vil reducere risikoen for mange infektioner i atleternes mund. På den måde ville betændelsestilstande, skader og sygdomme hos atleterne også blive reduceret.

Juuso Simpanen bruger Lumoral 2-4 gange om ugen, inden han børster tænder.

Gingivitis er en alvorlig inflammatorisk sygdom

For at nå toppen skal atleten få sin krop i bedst mulig form. Omfattende forskning viser, at bakterier fra mund og tænder er forbundet med mange kroniske sygdomme i kroppen. Orale sygdomme har vist sig at være forbundet med hjertesygdomme og eksempelvis lungesygdomme, diabetes og stofskifteproblemer hos ellers raske personer.

Paradontitis er en langvarig betændelse i tandkødet. Betændelsen skader over tid bindevævet omkring tænderne, hvilket kan føre til, at de kollagene fibre, der holder tænderne til kæbeknoglen, brækker af og i værste fald, at tænderne bliver løse. Tidlige tegn på paradontitis er rødt tandkød, blødende tandkød og dårlig ånde.

Betændelse i tandkødet giver en lavgradig (kronisk) betændelse i kroppen, som blandt andet påvirker blodkarrenes sundhed og atleternes præstationer. Bakterier fra tandoverflader og tandlommer kan spredes i hele kroppen i forbindelse med tandbørstning og når mad tygges. Selv symptomfrie problemer i munden kan påvirke hele kroppens helbred.

- Statistikker viser, at mennesker med en sund mund lever længere. Hver manglende tand reducerer den forventede levetid. Det diskuteres alt for lidt, siger Tommi Pätilä, speciallæge i hjerte- og transplantationskirurgi på HUS Nyt Børnehospital. Han er en af ​​udviklerne af den antibakterielle Lumoral-metode.

Ifølge Pätilä anslås det, at op mod to ud af tre personer over 30 år lider af paradentose. Denne almindelige tandkødssygdom kan føre til tandtab, hvis den ikke behandles - men den er også forbundet med alvorlige hjertetilfælde. Ifølge forskning er et første hjerteanfald 30% mere almindeligt hos mennesker med paradentose end hos raske mennesker på samme alder (5).

Effektiv mundhygiejne forebygger mundsygdomme

Ifølge Simpanen diskuteres risikofaktorer for mundsygdomme i topsport sjældent blandt atleter og sportsledere. Det ville der dog være en god ide.

- Under lange træningspas og intense konkurrencer bliver tænder og tandkød udsat for stress, når man drikker sportsdrikke og spiser energigel. Det viser selv videnskabelige undersøgelser, indrømmer Simpanen.

I værste fald siger Juuso, at han spiser eller drikker noget sukkerholdigt hvert 15.-20. minut under en 20-timers konkurrence.

- Derudover laver jeg næsten hver uge et langt træningspas på 4–8 timer, hvor jeg også øver mig i at tage energi og sportsdrikke på samme måde som i konkurrencesituationen.

Juuso siger, at han tager sin mundsundhed alvorligt. Han plejer sine tænder efter specialistens anbefalinger ved at børste dem to gange om dagen og regelmæssigt rense mellemrummene mellem tænderne. I løbet af de sidste otte måneder har han også jævnligt brugt ny mundpleje teknologi baseret på antibakteriel fotodynamisk terapi (6).

Ved at bruge Lumoral-metoden baseret på lysaktiveret mundskyl kan Juuso være sikker på, at hans mundsundhed forbliver optimal trods opslidende konkurrencer og konkurrencetræning.

- Det er især vigtigt for en udholdenhedsatlet at passe på mundsundheden uden for træning og konkurrence, da man indtager mange sportsdrikke og energigel i konkurrencesituationer og under lange træningspas.

- Jeg børster mine tænder grundigt om aftenen i op til 10 minutter, inden jeg går i seng. Jeg bruger Lumoral 2-4 gange om ugen inden jeg børster tænder.

Lumoral-behandlingen, udviklet af finske forskere, forbedrer selvpleje af tænderne og mundsundheden, selv når traditionelle metoder ikke er tilstrækkelige. Med Lumoral-behandlingen kan 99,99% af plak bakterierne fjernes fra overfladen af ​​tænderne (7). Lumoral er en målrettet behandling, hvilket betyder, at den normale og vigtige bakterieflora i munden bevares (8). Samtidig beroliges tandkødsbetændelsen.

Kilder:

1. Merle CL, Wuestenfeld JC, Fenkse F, Wolfarth B, Haak R, Schmalz G, Ziebolz D. The Significance of Oral Inflammation in Elite Sports: A Narrative Review. Sports Med Int Open. 2022 25. december;6(2):E69-E79. doi: 10.1055/a-1964-8538. PMID: 36643596; PMCID: PMC9839431.
2. Vougiouklakis, G. et al. Tanddata fra de Olympiske og Paralympiske Lege i Athen 2004. J. Sports Med. 29, 927-933 (2008).
3. Opazo-García, C., Moya-Salazar, J., Chicoma-Flores, K. et al. Mundsundhedsproblemer hos højtydende atleter ved 2019 Pan American Games i Lima: en beskrivende undersøgelse. BDJ Open 7, 21 (2021). https://doi.org/10.1038/s41405-021-00078-1
4. Tripodi D, Cosi A, Fulco D, D'Ercole S. Indvirkningen af ​​sportstræning på oral sundhed hos atleter. Dent J (Basel). 3. maj 2021;9(5):51. doi: 10.3390/dj9050051.
5. Rydén L, Buhlin K, Ekstrand E, de Faire U, Gustafsson A, Holmer J, Kjellström B, Lindahl B, Norhammar A, Nygren Å, Näsman P, Rathnayake N, Svenungsson E, Klinge B: Paradentose øger risikoen for en første Myokardieinfarkt. En rapport fra PAROKRANK-undersøgelsen. 13.1.2016 Oplag. 2016;133:576–583 https://doi.org/10.1161/CIRCULATIONAHA.115.020324
6. Pakarinen S, Saarela RKT, Välimaa H, Heikkinen AM, Kankuri E, Noponen M, Alapulli H, Tervahartiala T, Räisänen IT, Sorsa T, et al. Hjemmeanvendt fotodynamisk terapi med dobbelt lys til behandling af stabil kronisk parodontitis (HOPE-CP) – Tre måneders mellemliggende resultater. Tandlægetidsskrift. 2022; 10(11):206. https://doi.org/10.3390/dj10110206
7. Nikinmaa S, Alapulli H, Auvinen P, Vaara M, Rantala J, et al. (2020) Dual-light fotodynamisk terapi administreret dagligt giver en vedvarende antibakteriel effekt på biofilm og forhindrer Streptococcus mutans tilpasning. PLOS ONE 15(5): e0232775. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0232775
8. Nikinmaa S, Moilanen N, Sorsa T, Rantala J, Alapulli H, Kotiranta A, Auvinen P, Kankuri E, Meurman JH, Pätilä T. Indocyanin grøn-assisteret og LED-lys-aktiveret antibakteriel fotodynamisk terapi reducerer tandplak. Tandlægetidsskrift. 2021; 9(5):52. https://doi.org/10.3390/dj9050052